Power frugtsalat

En frugtsalat plejer at være ligeså kedelig og politisk korrekt, som det lyder. Ikke denne! Her er en variant, der vil stimulere alle dine sanser og fyre op under din fordøjelsesild. Det vil også føles mættende - som et ordentligt måltid.

Power frugtsalat
Power frugtsalat

Jeg er en proteintype, dog elsker jeg at sætte tænderne i en sprød, saftig, regnbuefarvet blanding af rå frugt ind imellem. Dette bliver kun bedre når der er fedt og protein med ind i billedet - hvilket har sine egne ernæringsmæssige fordele. Nogle af de vitaminer, der findes i frugt (A, D, E og K) absorberes bedre af kroppen når fedtstoffer er til stede.

Ingredienser

  • 1 skalotteløg, fint skåret
  • 1 stykke ingefær på størrelse med tommelfinger, skrællet og finthakket
  • 1 avocado, skrællet og hakket
  • 1 mango, skrællet og hakket
  • 1 grapefrugt, skrællet og skåret i halve
  • 2-3 knivspidser gurkemeje-baseret indisk krydderiblanding (Vadouvan, Sambhar, Garam Masala)
  • 1 knivspids salt
  • et skvæt olivenolie
  • 1-3 tsk kakaonibs (eller malede kakaobønner)
  • 1-2 tsk frøsmør (sesam eller hamp), eller du kan selv male frøene op
  • ost efter smag (Roquefort er godt!)

Fremgangsmåde

  1. Kom skalotteløg, ingefær og frugt i en stor frugtskål.
  2. Drys med krydderiblandingen og salt; rør rundt.
  3. Dryp godt med olivenolie; rør godt rundt, så hele blandingen er gennemblødt.
  4. Tilsæt kakaonibs og de malede frø (eller frøsmør); rør rundt.
  5. Arranger stykker af ost ovenpå. Giv det hele en sidste omrøring.

Sidste tip

Du kan erstatte nogle af frugterne med andre; for eksempel kan du skifte mango ud med bananer. Ikke alle smagssammensætninger vil dog være harmoniske; nøglen er at opnå en balance mellem sødt, bittert, umami, surt, salt og skarpt.

About the author

Vahagn Hay is a functional training and holistic lifestyle coach based in Copenhagen, Denmark.